Del via:
Herunder finder du inspiration til, hvordan og hvor du kan formidle dine forskningsresultater.
Allerede ved planlægning af dit forskningsprojekt er det en god ide at overveje, hvilket videnskabeligt tidsskrift du ønsker at publicere i. Hvem er tidsskriftets målgruppe, hvilke krav er der til antal ord og tabeller/figurer, hvad er tidsskriftes impact factor, hvor lang behandlingstid er angivet, og er der open access?
Når det er tid til at rapportere dine forskningsresultater, er det vigtigt at vælge sit perspektiv med omhu, f.eks. hvem målgruppen er. Hvis man skriver til andre forskere, er alle forskningsrelaterede detaljer vigtige, men når det skal læses af klinikere, skal vægten lægges på den klinisk relevante del, og sprog og stil skal ikke belastes med tung forskningsjargon.
Man skal også bestemme, om alle resultater skal beskrives i én enkelt artikel, eller om arbejdet er stort og omfattende nok til at deles op i flere. Hvis det er et stort område, skal det afgøres, om der først skal skrives en metode artikel, eller om dette kun skal blive til en omhyggelig første artikel i en serie af flere, eller om det er en opfølgningsartikel, hvilket gør, at man kan referere til tidligere publikationer og ikke skal være så omhyggelig.
af Charlotte Leboeuf-Yde, Professor, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Regional Sundhedsforskning.
Siden er under udarbejdelse.
Forskellige tidsskrifter har forskellige interesseområder også indenfor det samme fag. Læs derfor først deres ”Aims and Scope” (eller lignende), hvor dette normalt beskrives. Kig derefter på nogle artikler i nogle relevante tidsskrifter, for at se hvad man interesserer sig for, og du kan evt. skrive til Editor og spørge, om din artikel kan have interesse.
Hvis tidsskriftet er ”Open Access” skal forfatterteamet betale en publikationsafgift. Du skal tage rede på hvor dyrt det kan blive og om universitetet betaler dette (direkte eller indirekte).
Inden du vælger tidsskrift, skal du dog forvisse dig om, at den ikke er en s.k. ”predatory journal” (der tager dine penge men ikke publicerer eller lignende), eller et tidsskrift af lav kvalitet. Impact factor er også vigtig, men der kan det være svært at blive accepteret i en med høj impact, og hver gang du får dit manuskript i retur, bliver det mere arbejde for dig. Sigt derfor på den egentlige målgruppe til din artikel, snarere end at kigge dig blind på impact factor, når du vælger tidsskrift. Der er det som oftest lettest at få foden indenfor. Din vejleder hjælper med dette.
af Charlotte Leboeuf-Yde, Professor, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Regional Sundhedsforskning.
Der findes en række elektroniske "Journal Finders", som du kan bruge til at lede efter det rette tidsskrift. Du finder et udvalg her:
Equator Network har samlet en række guidelines og checklister til forskellige afrapporteringsguidelines ift. dit kliniske studiedesign, som du med fordel kan anvende til at komme godt i gang.
Når valget er gjort, skal man følge tidsskriftets ”Instruction to authors” vedrørende alt det tekniske. Derudover findes der ”reporting guidelines” og mange tidsskrifter har en checklist med ting og sager som skal indgå i manuskriptet (se Equator Network i linkboks). Hvis man ikke følger guidelines, bliver arbejdet som regel sendt retur.
Det manuskript du producerer skal måske skrives om flere gange. Det er derfor en god idé at lave en ’prototype’, der du har al den information, referencer, tabeller etc. som du vil have med, og når et tidsskrift ønsker forandringer eller returnerer den, laver du en kopi og arbejder ud fra den.
Teksten i en videnskabelig artikel skrives ofte på to forskellige måder. Introduktion og diskussion ligner almindelig litteratur, mens metode og resultater er meget tekniske og savner plads for egne tanker og fortolkninger. Det er ikke alle mennesker der er lige gode til begge skrivearter, hvilket forklarer de mange frustrationer der kan opstå under skriveprocessen.
Derudover findes hovedsagelig tre artikeltyper indenfor SUND feltet:
i) Kliniske/epidemiologiske studier, der har den typiske opdelingen af baggrund, metode, resultater, diskussion med konklusion.
ii) Laboratorie studier der ofte blander metode og, måske, beskriver resultaterne i figurform eller lægger metoden separat i en appendiks.
iii) Kvalitative studier, der ofte indeholder f.eks. ’intellektuelle’ forklaringer til valg af studiemetode, er længere og tillader lange sætninger, beskriver begreber og fynd i detalje, dvs. går i grunden med mange ting, der man i kliniske, epidemiologiske og laboratorie studier springer over eller blot henviser til med en reference.
Disse typer har dog flere fællesnævnere, der skal respekteres, da de udgør grunderne til en effektiv skriveproces og et publiceringsbart slutresultat. Vigtige punkter summeres her:
En forskningsartikel skal have et eller flere velformulerede og specifikke forskningsspørgsmål. Disse driver derefter hele skriveprocessen.
Det er altså disse forskningsspørgsmål, der skal ligge til grund for baggrundsteksten, og de dikterer også den forskningsdesign, du skal definere for at retfærdiggøre din metode.(Hvert design sin metode!) Metoden skal beskrives så omhyggeligt, at den kan reproduceres i detalje af et andet forskerteam. Det er altså ikke der, man skal skære ned på sine ord! Resultaterne skal indeholde svar på forskningsspørgsmålene, hverken mere eller mindre. Diskussionen er den del af artiklen, der hjælper læseren at forstå indebyrden af resultaterne og gør det muligt at tage forbehold for evt. forskningstekniske svagheder og konklusionerne sætter resultaterne i et større perspektiv.
Dette lyder let, men mange tilbringer måneder med at skrive og omskrive sin tekst, hvilket har fået ph.d.-skolen på SUND men også IRS - Institut for Regional Sundhedsforskning, at tilbyde et fire-dages kursus i hvordan man strukturerer en videnskabelig artikel. Når man har fået styr på strukturen, er det bare at fylde på med ord og fakta.
Til trods for at dette kursus afholdes seks gange om året, er der ofte ventelister, så meld dig til i tide, for at være sikker på at få den hjælp du har brug for, når du begynder på skriveprocessen, sandsynligvis i det andet år af dit phd-studie.
Der findes også et hav af kurser og bøger i hvordan man skriver en videnskabelig artikel, hvilke alle vil hjælp i den besværlige skriveprocessen,
Ph.d.-skolen tilbyder også et (endags) kursus i hvordan man skriver et abstrakt, da det faktisk virkelig er svært at koge ned en tekst til et absolut minimum.
Forskere, der ikke er engelsktalende fra barnsben, har et sprogligt handicap, når det kommer til at ”fylde på med ord”, hvorfor ph.d.-skolen også tilbyder kurser i videnskabeligt engelsk for danskere.
af Charlotte Leboeuf-Yde, Professor, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Regional Sundhedsforskning.
Det er vigtigt, at så mange som muligt får adgang til forskningsresultater, og derfor opfordres du til at publicere i et open access tidsskrift. Syddansk Universitet har indgået nogle publiceringsaftaler med en række forlag, hvor open access er gratis, eller hvor der gives rabat: Publiceringsaftale (linker til SDU-intranet)
Publicerer du ikke i et open access tidsskrift, opfordrer vi dig til at sende en kopi af det accepterede manuskript til Syddansk Universitet, som herefter vil uploade det til PU:RE (Forskningsregistrering på SDU)
Til videnskabelige artikler, hvor Regionens Interne Fortegnelsen skal angives kan følgende tekst benyttes: "The processing of personal data was notified to and approved by the Region of Southern Denmark and listed in the internal record (indsæt journal nummer) cf. Art 30 of The EU General Data Protection Regulation"
Har du i dit projekt lavet en opfindelse, som har en nyhedsværdi og er noget "man ikke selv kunne tænke sig til", (det kan fx være nye anvendelser af gamle lægemidler, dyremodeller, en speciel kompetence hos medarbejdere) er det vigtigt, at du udarbejder et patent før publicering (konferenceoplæg gælder også som publicering i denne sammenhæng). SDU RIO er behjælpelig med dette.