Del via:
En analyseplan i forbindelse med forskning er en systematisk plan eller strategi, der beskriver, hvordan du vil indsamle, behandle og fortolke data i dit forskningsprojekt. Det er en afgørende del af forskningsprocessen, da det hjælper med at sikre validitet og pålidelighed af de indsamlede data.
Herunder kan du læse om statistiske og kvalitative analyseplaner.
En statistisk analyseplan er en detaljeret beskrivelse af, hvordan du skal indsamle, behandle og analysere data i dit forskningsprojekt. Den omfatter valg af statistiske metode, signifikansniveau og eventuelle justeringer for at håndtere potentielle bias. En velformuleret plan hjælper dig med at sikre nøjagtighed og pålidelighed i resultaterne af undersøgelsen
Det er sjældent muligt at opnå et perfekt studiedesign, og derfor er det afgørende at forstå og dokumentere, hvordan studiets potentielle svagheder kan påvirke resultaterne. En statistisk analyseplan (SAP) hjælper med at identificere og kvantificere disse ufuldkommenheder, så man kan vurdere, hvilken indflydelse de har på konklusionerne.
SAP’en er desuden vigtig for at syntetisere og vurdere evidensniveauet i studier, da den sikrer, at analyserne er udført på en systematisk og gennemsigtig måde. Dette bidrager til studiets overordnede kvalitet og troværdighed.
En planlagt analyse mindsker også risikoen for ikke-planlagte eller post-hoc analyser, som kan føre til selektiv rapportering af resultater. Uden en fastlagt analyseplan øges sandsynligheden for, at udforskende analyser resulterer i en P-værdi under 5%, selvom der ingen reel effekt er. Dette kan føre til fejlagtige konklusioner og potentielt vildledende rapportering af resultater.
Endelig hjælper en SAP med at reducere risikoen for bias, som kan opstå, hvis man først beslutter sig for analysestrategien, efter at dataene er undersøgt. Ved at have en veldefineret SAP sikrer man, at forskningsprocessen forbliver objektiv og pålidelig.
af OPEN Biostatistik, september 2024
SAP'en anbefales normalt at blive udarbejdet sammen med studieprotokollen som en del af den tidlige planlægning.
Ideelt set skal en statistisk analyseplan (SAP) være klar inden dataindsamlingen påbegyndes. Dette er ofte den mest robuste tilgang, da det sikrer, at ingen dataanalyser eller fortolkninger påvirkes af de indsamlede data, hvilket kan introducere bias. Hvis der er planlagt interrimanalyser er det nødvendigt at færdiggøre SAP’en før dataindsamling påbegyndes.
En anden fornuftig fremgangsmåde er at færdiggøre SAP’en efter dataoprensningen, men før hypotesetestning påbegyndes. Denne tilgang tillader, at dataene kan oprenses og forberedes korrekt, herunder identifikation af outliers, datatransformation og overvejelser om, hvordan man håndterer manglende data. Ved denne fremgangsmåde er det vigtigt at være opmærksom på, om dataene er poolet over behandlingsgrupper, da det kan påvirke de statistiske analyser.
Hvis der foretages ændringer i SAP’en, bør alle revisioner dokumenteres med detaljer om, hvornår, hvad og hvorfor de er foretaget. Revisioner kan være nødvendige, og hvis de foretages før afblinding (f.eks. ved første interimanalyse), er de acceptable. Efter studiets afslutning kan et blind review overvejes, hvor SAP’en gennemgås og finpudses, inden afblindingen sker, for at sikre maksimal objektivitet.
af OPEN Biostatistik, september 2024
Din analyseplan bør indeholde følgende elementer:
Ligesom protokoller kan statistiske analyseplaner (SAP) også publiceres. En af fordelene ved at publicere en SAP separat er, at de statistiske og epidemiologiske overvejelser præsenteres i en selvstændig artikel eller et dokument, som du kan referere til, hvilket gør protokol artiklen mere fokuseret og strømlinet. Der findes mange platforme, hvor du kan publicere SAP’er, fx tidsskrifter som Trials, BMC Medical Research Methodology, PLOS ONE og BMJ OPEN.
Det er også muligt at publicere SAP’er uden peer-review, for eksempel på platforme som PURE, Open Science Framework eller ClinicalTrials.gov. Disse platforme giver dokumentet et tidsstempel, som dokumenterer tidspunktet for publiceringen, hvilket kan være en fordel for at sikre gennemsigtighed og dokumentation af studieplanen.
Hvis du ønsker at publicere i et peer-reviewed tidsskrift, gælder de samme retningslinjer som ved almindelige forskningsartikler. Derudover anbefales det at følge SPIRIT-retningslinjerne og inkludere den relevante tjekliste som appendix i den statistiske analyseplan. Dette sikrer gennemsigtighed og kvalitet i rapporteringen.
af OPEN Biostatistik, september 2024
En analyseplan til brug ved kvalitativ forskning er en detaljeret beskrivelse af, hvordan du vil behandle og analysere dine indsamlede data i dit forskningsprojekt. Den omfatter valg af kvalitativ analysemetode, eventuelle justeringer for at håndtere potentielle bias, og kvalitetsvurdering af data og analyse. En velformuleret plan hjælper dig med at sikre troværdighed og transparens i resultaterne af undersøgelsen.
Det er afgørende, at du i detaljer har gennemtænkt studiet og analysen. Derudover er det vigtigt, at du har overvejet konsekvenser af de metodiske og analytiske valg, du har foretaget, og på hvilken måde disse valg har betydning for de endelige resultater.
Din analyseplan medvirker til at sikre studiets kvalitet.
Det er din problemformuering, der vil være styrende for, hvem dine informanter skal være, hvordan data skal indsamles og også for den måde du vil analysere data. Derfor vil det være en naturlig del af en projektbeskrivelse at beskrive den metode, du vil benytte. Dit videnskabsteoretiske perspektiv vil have betydning for, hvordan du dataindsamler, hvordan du for eksempel stiller dine spørgsmål eller fortolker undervejs i et interview. Derfor skal overvejelser og beslutningen om, hvilket metodologisk perspektiv du anvender være gjort, før du starter på dataindsamlingen.
Afhængig af dit metodologiske perspektiv vil der være en række konkrete analysemetoder, du kan benytte dig af. Den konkrete analysemetode kan besluttes, når du skriver projektbeskrivelsen, men den kan også vælges på et senere tidspunkt, før selve dataanalysen påbegyndes. Man bliver ofte inspireret fra andre steder i løbet af projektet, og du vil have en frihed til at ændre selve analysemetoden under forudsætning af, at den kan afstemmes med det videnskabsteoretiske, metodologiske valg, du har truffet og beskrevet i projektbeskrivelsen.
Din analyseplan bør indeholde følgende elementer: