Del via:
Din forskningsprotokol kan have mange formål, og du skal udforme den afhængigt af dette.
Overordnet er en protokol en beskrivelse af det arbejde, du har tænkt dig at udføre, hvad enten den skal bruges til at søge midler, blive indskrevet som ph.d. studerende eller som første skridt i udarbejdelse af et forskningsprojekt, der skal udmunde i en artikel. Nedenfor finder du ressourcer, der kan hjælpe dig i gang med tre forskellige typer af protokol: forskningsprotokol, protokol til fondsansøgning og protokol til anmeldelser.
Hvad er dit formål, hvilken hypotese vil du teste, hvordan vil du praktisk udføre din forskning? Når du skriver din forskningsprotokol, får du muligheden for at gennemtænke din projektidé endnu engang.
Forskningsprotokollen skrives i samarbejde med din vejleder eller samarbejdspartnere, og det er vigtigt, at du har sat dig godt ind i dit emne og læst relevant litteratur forinden. Herunder finder du guidelines, tjeklister og databaser, der kan hjælpe dig i gang med din forskningsprotokol. I kassen til højre finder du en samling af nyttige links.
Det videnskabsetiske komitésystem har tjeklister, som du kan anvende til udarbejdelse af forskningprotokoller, deltagerinformation mm. Udfører du et lægemiddelstudie (GCP) eller klinisk afprøvning med medicinsk udstyr, kan du også finde relevant inspiration på GCP-enhedernes hjemmeside samt tjeklister ved Lægemiddelstyrelsen. Se links i kassen til højre.
Klinisk forskningsafdeling på Sygehus Sønderjylland har udarbejdet protokolskabeloner til kvantitative- og kvalitative studier samt systematiske reviews - find dem her.
Equator Network er et internationalt initiativ, der har samlet en række guidelines til udførelse og rapportering af sundhedsforskning. Formålet er at forbedre pålideligheden og værdien af sundhedsforskning ved at fremme gennemsigtighed og nøjagtig afrapportering. En række guidelines og checklister til forskellige studiedesigns og protokoller er samlet ved Equator Network og findes i informationskassen til højre på Equator Network’s hjemmeside. Her findes også en række afrapporteringsguidelines, som du kan bruge til inspiration, når du gør dig overvejelser om din forskningsprotokol.
Open Science Framework (OSF) er en online platform, hvor det er muligt at præregistrere forskningsprotokol og samarbejde om registerstudier. Du kan samtidig bruge platformen til at søge inspiration til din protokol og finde præregistreringer, projekter og preprints. Adgang til platformen kræver brugeroprettelse.
Prospero er en database for registrering af systematiske reviews, rapid reviews og umbrella reviews, hvori der indsamles nøgleoplysninger om design og udførsel af de enkelte reviews. Registrering af reviews kræver brugeroprettelse, men søgefunktionen er frit tilgængelig.
Der findes en række databaser, hvor du kan registrere kliniske studier. Disse inkluderer bl.a. Clinicaltrials.gov, CTIS , og International Clinical Trials Registry Platform (ICTRP).
At skrive en projektbeskrivelse er en central del af fondsansøgning
Nedenfor er der samlet en række opmærksomhedspunkter, du kan have i baghovedet, når du udarbejder din fondsansøgning. Nogen fonde har specifikke skabeloner, du skal anvende, mens andre har en mere fri ansøgning. Nedenstående er guidelines til overvejelser, du bør gøre dig i ansøgningsprocessen.
Du skal starte din søgning efter fonde i god tid, før du forventer at gå i gang med dit projekt. Mange fonde støtter kun aktuelle studier og giver ikke støtte til projekter, der er afviklet. Desuden har mange fonde faste deadlines og har måske en behandlingstid på et par måneder. Du skal derfor påregne at begynde at søge fonde, så tidligt, som det er muligt.
Der findes utallige nationale og internationale fonde, der uddeler penge til forskningsprojekter. Det er vigtigt, at du undersøger, om dit projekt ligger inden for det område, som den pågældende fond støtter. Læs fondens retningslinjer grundigt igennem. Hvis du er i tvivl om, dit projekt er interessant for en fond, kan du som regel finde kontaktoplysninger på en medarbejder ved fonden, som du kan gå i dialog med. På denne måde sikrer du dig, at du kun bruger din tid på fonde, der er relevante.
Når du har fundet den fond, du vil søge, er det vigtigt, at du grundigt gennemgår fondens vejledninger og materiale til den pågældende pulje. Nærlæs både de formelle og indholdsmæssige krav, så du får overblik over påkrævede dokumenter og lignende men også den beskrivende tekst, så du kan identificere buzzwords, der kan være vigtige for vinklingen af din ansøgning. Hvis vejledningen mangler informationer, kan du kontakte en af fondens medarbejdere for at få afklaret dine tvivlsspørgsmål.
Research Professional: Du kan med fordel oprette en profil på Research Professional, som er en international database over fondsopslag fra hele verden. Her kan du gemme dine søgninger og synkronisere ansøgningsfrister med din kalender, med mere. Syddansk Universitet har en liste over fonde på deres side på Research Professional, som du kan tilgå via SDU' s hjemmeside.
Legathåndbogen: Legathåndbogen er en dansk database, der indeholder en opdateret liste over tilgængelige legater og fonde. Her finder du også en række guides og eksempler, der kan hjælpe dig i din ansøgning.
Se mere om økonomi og funding her
Husk, at ovenstående er kun et eksempel på, hvad din ansøgning kan indeholde, og at det er vigtigt at du følger den enkelte fonds anvisninger.
Projekter, der skal anmeldes til myndigheder og andre organisationer, skal medsende en projektprotokol i ansøgningen.
Kravene til protokollen kan variere fra en organisation eller myndighed til en anden, og det er derfor vigtigt, at du grundigt orienterer dig i de vejledninger, der er udgivet af den myndighed eller organisation, projektet skal anmeldes til. Godkendelser er ofte tidskrævende, så påbegynd din ansøgning i god tid og gå i dialog med den pågældende myndighed ved tvivlsspørgsmål.
Anmeldelser til: