Navigation

Projektidé
Projekttype, design og data
Projektbeskrivelse
Anmeldelser og godkendelser
Datahåndtering og analyse
Formidling

Forskningsidé og -spørgsmål

Vil du gerne lave et forskningsprojekt, men mangler et emne at forske i eller viden om hvordan du skal opstille et forskningsspørgsmål?

Herunder kan du læse om, hvordan du kan finde inspiration til forskningsidéer og spørgsmål.

En forskningsidé kan finde sit udspring mange steder. Den kan f.eks. opstå, når du står over for noget, der vækker din nysgerrighed, måske i forbindelse med dit kliniske arbejde. Ikke desto mindre er der en række grunde til at fordybe sig i forskning, selv uden en præcis idé i tankerne.

Inden du går i dybden med en bestemt forskningsidé, kan det være en god idé at reflektere over, hvilket forskningsområde der interesserer dig mest. Overvej disse spørgsmål:

  • Har du en særlig interesse inden for et bestemt klinisk speciale?
  • Foretrækker du grundforskning, hvor du udfører eksperimentelle undersøgelser med dyremodeller?
  • Ønsker du at udføre klinisk forskning med direkte kontakt til patienter?
  • Er epidemiologisk forskning, der indebærer undersøgelser af sygdomme og sundhed på befolkningsniveau ved hjælp af store databaser eller nationale registre, noget for dig?
  • Har du en særlig interesse i kvalitative metoder eller noget helt andet?

For at finde en passende forskningsidé bør du også udforske dit valgte forskningsfelt og stille dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvor eksisterer der et aktuelt problem?
  • Hvem bekymrer sig om dette problem, og hvorfor er det vigtigt?
  • Hvordan kan et forskningsprojekt udvikles for at øge viden inden for området og i sidste ende løse eller mindske problemet?

Hvis du har svært ved at udvikle din egen forskningsidé, kan du overveje at kontakte etablerede forskere inden for dit interesseområde. De kan ofte give værdifulde input og inspiration til udviklingen af en passende forskningsidé.

Se mere på siden om 'Samarbejdspartnere, forskningsmiljøer og vejledere'

Et vellykket videnskabeligt projekt begynder med formuleringen af et præcist forskningsspørgsmål.

Når du har en idé og skal formulere dit spørgsmål, er det en god start at udføre en litteratursøgning for at undersøge den eksisterende viden inden for området. Dette trin er værdifuldt for at identificere, hvad der allerede er kendt, hvorvidt der er huller i viden, og hvordan dit projekt kan bidrage med ny information.

Et effektivt forskningsspørgsmål kræver:

  • En klar hypotese.
  • En præcis og fokuseret formulering af dit forskningsspørgsmål.
  • Sikring af, at de data og metoder, du planlægger at anvende, er relevante for besvarelse af dit spørgsmål.
  • Bevis for, at dit forskningsprojekt vil bidrage til at udvide viden inden for området.

Læs mere om litteratursøgning her

Spild i medicinsk forskning, også kendt som 'waste in medical research', er en udfordring.

Hvert år allokeres der betydelige ressourcer til medicinske forskningsprojekter, men desværre kan projekter lide under upassende design, små og ikke-repræsentative prøver, forkerte analysemetoder eller fejlagtige fortolkninger og konklusioner, og dermed opstår spild i medicinsk forskning

Løsningen til at mindske spild i medicinsk forskning er dog ikke helt enkel, da de forskellige dele af forskningsprocesserne er komplekse og tidskrævende. Der skal sikres finansiering, protokoller skal gennemgås og godkendes, og patienter skal inviteres til at deltage i studierne. Desuden kræver det en omhyggelig indsamling, opbevaring og analyse af data ved hjælp af passende metoder og udstyr. Videnskabelige artikler skal skrives og udgives. Endelig er det afgørende at integrere forskningsresultaterne i klinisk praksis, så det hele kan komme vores patienter til gavn.

Doug Altman, professor i statistik og medicin på Oxford Universitet siger; “We need less research, better research, and research done for the right reasons”

Dette citat fra Doug Altman er et af kerneprincipperne i forhold til spild i medicinsk forskning. Det er åbenlyst, at det er umuligt at være hurtig og effektiv på alle områder samtidig. Derfor bør der fokuseres på at identificere de områder i forskningsprocessen, hvor det giver mening og er muligt at prioritere, optimere eller delegere opgaverne. Det er også vigtigt at understrege, at patienterne altid bør forblive hjertesagen i medicinsk forskning og vi bør stræbe efter mere kvalitet i forskningen frem for kvantitet.

Der findes måske allerede en løsning på denne problematik? Vi har i OPEN en ph.d.-studerende som har dedikeret sin forskning til emnet spild i forskning. Det er et 3-årigt ph.d.-projekt, som undersøger hvorvidt det er muligt at anvende en Lean inspireret model (Den Syddanske Forbedringsmodel) til at optimere forskningsprocesser på Odense Universitets Hospital og Klinisk Institut på Syddansk Universitet. 
Formålet med Den Syddanske Forbedringsmodel er simpel: skab mere kvalitet for patienterne ved at optimere arbejdsgangene for forskerne.

Find link til ph.d.-projektet i linkboksen.

Af Caroline Wraae, ph.d.-studerende, Syddansk Universitet, Klinisk Institut, OPEN

Kilde:Altman, D. G. (1994). The scandal of poor medical research. BMJ, 308(6924), 283-284. 

Linkboks