Økonomi/funding

Finansieringen af dit forskningsprojekt er vigtig for at sikre at projektet kan fuldføres.

Det er vigtigt, at lægge et realistisk budget og få alle omkostninger med, såvel direkte som indirekte

Muligheden for at inkludere overhead og administrationsgebyr er forskellig afhængig af bevillingsgiver. Hvis bevillingsgiver ikke tillader overhead eller administrationsgebyr, er det vigtigt at få medtaget alle de projektrelaterede omkostninger, som er nødvendige i projektet, fx bioanalytikerassistance, sekretærhjælp m.m. Hvis projektet strækker sig over en længere periode, er det vigtigt, at du tager højde for stigende udgifter på grund af fx prisstigninger, lønstigninger m.m.

Inden du søger en fond, skal du desuden afgøre, hvor en evt. bevilling skal placeres. Det er kun den institution, som står som afsender af ansøgningen, der kan hjemtage bevillingen. Det vil sige, at hvis du benytter din sygehusadresse, som afsender, skal bevillingen hjemtages af sygehuset. Hvis du bruger din universitetsadresse, skal bevillingen hjemtages af universitetet. Du skal derfor sætte dig ind i, hvilke regler der gælder, og hvor de gælder.

Afhængig af hvor forskningsbevillingen skal administreres, er det muligt at få råd og vejledning omkring budgetlægning forud for indsendelse af fondsansøgning.

Herunder finder du kontaktoplysninger:

OUH/Svendborg

Ved Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus kontaktes ForskerService i Økonomi og Planlægning

Hos Forskerservice kan alle forskere og afdelinger på OUH få hjælp til udarbejdelse af budget i forbindelse med ansøgning af interne forskningspuljer og eksterne bevillingsgivere. Alle budgetter over 50.000 kr. skal godkendes af Forskerservice inden fremsendelse af ansøgning til bevillingsgiver. 

Forskerservice tilbyder:

Gennemgang/godkendelse af ansøgningsbudget, fremsendes med høj prioritet til reg.forskerservice@rsyd.dk

(Skriv ”BUDGET” i emnefeltet. Oplys hvor bevilling søges, evt. link til bevillingsgivers opslag). Der svares inden for 48 timer, mandag til fredag.

Hjælp til beregning og fremskrivning af lønudgifter for OUH-ansatte eller gennemsnitslønninger for forskellige faggrupper

Hjælp til sikring af, at bevillingsgivers retningsregler overholdes og medtages i budgettet

Hjælp til elektronisk indberetning af budget/ansøgning.

Se mere på OUH Intra, Økonomi & Planlægning, Forskerservice her

Sygehus Lillebælt

Ved Sygehus Lillebælt kan du læse mere på SLB intra om forskning og finansiering her 

Sygehus Sønderjylland

Ved Sygehus Sønderjylland kontaktes Klinisk Forskningsafdeling

Klinisk Forskningsafdelingen har forskningsrådgivere, der rådgiver om fondsansøgninger og budget. Der gives rådgivning til de etablerede forskere og til alle klinisk afdelinger på SHS. Kontakt: SHS.Forskning@rsyd.dk 

Esbjerg og Grindsted Sygehus

Ved kontakt til Esbjerg og Grindsted Sygehus kan du læse mere om fundraising her

Der ydes rådgivning til budget ved forskningsansøgninger f.eks. vedrørende satser og opfølgning samt rapportering i forhold til bevillinger og ansættelser.

Kontakt SVS-forskning@rsyd.dk

Psykiatrisygehuset i Region Syddanmark

Ved Psykiatrisygehuset i Region Syddanmark kontaktes Psykiatriens Forskningssekretariat

SDU

Ved kontakt til SDU vedr. funding kan du læse mere her