Del via:
Der findes flere typer af studiedesigns. Hvilket du skal vælge, afhænger blandt andet af hvad du vil undersøge, din population, datatilgængelighed, etiske forhold og meget andet
Læs mere om forskellige studiedesigns herunder
Evidenshierarki i studiedesigns
De forskellige studiedesign giver forskellig grad af sikkerhed for dine fundne resultater. Dette kaldes for evidens. Evidens er gradueret og man stræber som hovedregel efter det højeste niveau af evidens. Primær forskning er den type forskning, der har det højeste evidensniveau. Der er publiceret flere gradueringer af studiedesigns indbyrdes værdi som evidens for sundhedsvidenskabelige sammenhænge.
Randomiseret klinisk studie - RCT
Der findes mange forskellige former for interventionsstudier. Det mest udbredte, og det som betragtes som ”den gyldne standard” er det randomiserede kliniske studie (randomized controlled trials, RCT).
Vælger du at lave et RCT indebærer det, at dine deltagere, efter inklusion, fordeles ved hjælp af lodtrækning til at modtage to eller flere interventioner. Interventionen kan for eksempel være behandlinger eller lægemidler. Et randomiseret studie giver, som det eneste studiedesign, umiddelbar mulighed for at vurdere kausale sammenhænge mellem intervention og udfald.
Ved observationelle studier er der ingen intervention - man observerer.
Kohortestudie
Et kohortestudie er undersøgelsen af en eksponerings (fx rygning) sammenhæng med et udfald (fx lungekræft, hvor du følger en population (kohorte) over tid, indtil den sygdom eller tilstand, du ønsker at undersøge, indtræffer. De fleste kohortestudier udføres prospektivt, hvor data om eksponering indsamles/registreres før og uafhængigt af data om udfald, hvilket er en betydelig styrke ved dette design sammenlignet med fx retrospektive case-kontrol studier.
Case-kontrol studie
Ønsker du at sammenligne eksponeringsstatus (rygning) hos cases (for eksempel syge) med kontroller (for eksempel ikke syge), foretager du et case-kontrol studie. Case-kontrol studier udføres retrospektivt, hvilket vil sige, at information om eksponering indhentes efter udfaldet er indtruffet, ved fx at spørge deltagerne om eksponeringsstatus tilbage i tid.
Tværsnitsstudie
Ved tværsnitstudier, hvilket også benævnes cross-sectional studies, undersøger du et øjebliksbillede dvs. forekomsten af hændelser i en population på et givet tidspunkt. Det kan for eksempel være forekomsten af lungekræft blandt medarbejdere på en vindmøllefabrik, en fredag i maj. Tværsnitsstudier kan anvendes til at undersøge prævalenser og sammenhænge, men det vil ikke være muligt at lave kausale slutninger, når eksponering og udfald stammer fra samme tidspunkt.
Registerforskning
Registerstudier er retospektive studer, hvor data er indsamlet på forhånd og samlet i et register. De indebærer oftest omfattende statistiske analyser, da data er indsamlet over en årrække og mængden af data dermed er stor.
De danske registre indeholder store mængder data om blandt andet diagnoser, procedurer, behandling og sociodemografi. Oplysningerne kan anvendes i egentlige registerstudier – ofte historiske kohortestudier, hvor du kan kortlægge store datamængder, som er prospektivt registreret. Registerdata kan også anvendes til at berige dine kliniske data eller spørgeskemadata. Hvis du overvejer brug af data fra registre kan det anbefales at samarbejde med registerforskere for at få optimalt udbytte af data. Se under links, hvad OPEN Registry kan tilbyde.
Ved et review gennemgår du den videnskabelige litteratur på et område. Det kan være en god idé at kortlægge et emne eller en ide via et review, før du går i gang med primær forskning.
Når du skal skrive en forskningsprotokol, skal du danne dig et overblik over den litteratur, der findes på området. Det kan du blandt andet gøre ved at lave en litteraturgennemgang, hvor du sammenfatter litteraturen med det formål at give et dækkende overblik over evidensen indenfor et emne. Det kan også være en god ide at lave et mere formelt litteraturstudie, som vil blive publiceret.
Systematisk review og metanalyse
Ved et systematisk review laver du en gennemgang af alle publicerede studier inden for et emne, som vurderes struktureret - både hvad angår kvalitet og resultater. Når du laver en metaanalyse, foretager du en analyse af analyser. Her benytter du statistisk metode til at sammenligne data og resultater fra næsten identiske, allerede publicerede studier, identificeret ved systematisk review. Du skal være opmærksom på, at metaanalyser kan være påvirket af publikationsbias. Forskere kan undlade at publicere, hvis deres forsøg ikke viser en signifikant forskel. Samtidig har tidsskrifter en tendens til, primært at publicere studier, der viser en signifikant forskel på behandlede og ikke-behandlede deltagere.
Det anbefales at anvende PRISMA Statement til afrapportering af både systematiske reviews og metaanalyser. Husk desuden af anmelde dit studie til PROSPERO.
Scoping review
Hvis du ønsker, at kortlægge eksisterende litteratur/evidens inden for et givent område eller identificere videnshuller i den eksisterende forskning, kan du lave et scoping review. I et scoping review tager du udgangspunkt i et lidt bredere forskningsspørgsmål eller emne, end man ser i et systematisk review.
Et scoping review kan ligeledes anvendes som en forgænger til et systematisk review. PRISMA kan også anvendes som guideline til scoping reviews. Et scoping review kan anmeldes ved fx OSF-Open Science Framework.
Narrativt review
I et narrativt review sammenfatter du litteratur udvalgt efter subjektive kriterier. Det er med andre ord et ikke-struktureret review. Dette giver et overblik over et emne eller underbygger en holdning i en faglig diskussion og kan anvendes, når evidensen på et område er sparsom og der ikke foreligger resultater fra flere store randomiserede undersøgelser.
PRISMA er en checkliste med 27 punkter, der hjælper dig med at skabe overblik over dit systematiske review og/eller metaanalyse. Der findes også en udvidet checkliste, som hjælper dig med at skrive protokollen til dit systematiske review.
PROSPERO er en international database, hvor du kan registrere din forskningsprotokol til dit systematiske review eller meta-analyse, inden det udarbejdes og publiceres. Når du anvender PROSPERO kan du forhindre unødvendigt dobbeltarbejde, da PROSPERO har en omfattende liste over igangværende systematiske reviews. Det anbefales, at du foretager registreringen i PROSPERO, inden du foretager din litteratursøgning.
OSF (Open Science Framework) er en database, som PROSPERO, hvor du kan anmelde din forskning. Her er det muligt at anmelde Scoping Reviews.
Den kvalitative metode er en systematisk indsamling, organisering og analyse af data for eksempel ud fra observationer eller interviews af enkeltpersoner eller fokusgrupper
I lighed med kvantitativ forskning er det vigtigt at sætte sig ind i den bagvedliggende teori, hvis man ønsker at få maksimalt udbytte af sit datagrundlag. Der er en stigende tendens til at anvende kvalitativ forskning til at berige forskningsresultater opnået indenfor registerforskning eller i kliniske studier. Det kaldes ofte for Mixed Methods og kan ud over kvalificering af andre data også være hypotesegenererende for fremtidige studier.
Du kan læse mere på Equator network om at skrive og publicere pålidelig sundhedsforskning.